Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO

Fritterens historie

Brønderslev Kommune besluttede i 1987 at etablere skolefritidsordning på byens skoler. Fritteren åbnede d. 1. august 1987 med 25 indskrevne børn. SFOen havde til huse i den gamle pedelbolig, og i takt med øget efterspørgsel og dermed flere indskrevne børn blev der udvidet med træbarakker, udefritter og udvidet igen i 2001 med en nyopført bygning i direkte tilknytning til skolens indskoling. I dag er huset fra 2001 SFOens selvstændige lokaler, udefritteren blev lukket i 2001, træbarakkerne er revet ned og pedelboligen huser Special SFOen, der er fritidstilbud for børn der går i skole i specialafdelingen. SFOen har egne lokaler som kan benyttes i undervisningssammenhænge udenfor SFOens åbningstid. Pr. 1.1.2020 er der 100 børn indskrevet i Fritteren.

Børn der går i SFO uanset om det er almen eller special kan deltage i de aktiviteter der foregår på tværs af afdelingerne. Fritterens udbud af aktiviteter er bredt dækkende og varierede indenfor børnenes udviklingsområder. Motorik og bevægelse, kreativitet og fantasi, natur og miljø, sprog og kommunikation er alle repræsenteret i Fritterens aktivitetsudbud, hvor vi i alle forhold har et særligt fokus på alsidig personlig udvikling og social udvikling og dannelse. Vi tror på at udvikling sker i relation og samspil med andre i et miljø der er præget af anerkendelse og positiv grundstemning. Vores motto er:

”I Fritteren skaber vi os – og hinanden”