Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om skolen

Søndergades Skole er en del af Distrikt SYD, sammen med Skolegades Skole og Øster Brøncerslev Centralskole.

Søndergades Skole har klasser fra 0.-9. årgang med til sammen ca. 500 elever. Herudover er der ca. 40 specialklasseelever på skolen.

Folkeskolens formål, den kommunale målsætning for folkeskolen samt skolens værdigrundlag danner grundlaget for Søndergades Skoles målsætning.

Søndergades Skole er lokalområdets skole, som altid arbejder på at være et godt lære- og værested i både skole- og fritidsdel

Det betyder:
At anerkendelse, indlevelse og medbestemmelse er centrale elementer i skolens dagligdag
At dagligdagen er præget af engagement og ansvarlighed
At skolen tilstræber at skabe trygge og udviklende rammer for elever, forældre og personale
At arbejdet med social kompetence, herunder den sociale læseplan, er en integreret del af skolens dagligdag
At skolen tilstræber et højt informationsniveau internt som eksternt

Søndergades Skole er en afdelingsopdelt skole, der samtidig er forpligtet af fællesskabet

Det betyder:
At skolen er opdelt i fem afdelinger: indskoling, mellemtrin, overbygning, specialklasserække og skolefritidsordning
At skolen samles om fælles traditioner
At dagligdagen afspejler skolens fælles værdier og mål

Søndergades Skoles dagligdag bygger på samarbejde, demokrati og åben dialog

Det betyder:
At skolens opgaver løses gennem et tillidsfuldt samarbejde mellem elever, forældre og personale.
At der samarbejdes på tværs af afdelinger og faggrupper
At der er plads til forskellighed
At vi lytter til hinanden
At eleverne er synlige medspillere i skolens dagligdag
At elevråd og skolebestyrelse er aktive medspillere i skolens dagligdag

Søndergades Skole lægger vægt på høj faglighed i en udviklende evalueringskultur, hvor alle aspekter af elevens faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeses

Det betyder:
At der ved valg af mål, midler og metoder tages udgangspunkt i, hvordan det enkelte barn bedst når målene
At udbyttet af undervisning, læring og samarbejde løbende testes og evalueres
At skolens arbejdsopgaver fordeles i forhold til den enkelte medarbejders kompetencer og udviklingsmål
At personalets kompetencer og arbejdsopgaver understøttes af en helhedsorienteret efter- og videreuddannelse

Søndergades Skole skal være en tryg og sund arbejdsplads, der er præget af tillid, engagement og arbejdsglæde for såvel børn som voksne

Det betyder:
At det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i fokus for både elever og personale
At den enkelte også selv har et medansvar for trivslen
At skolens ydre rammer skal inspirere og motivere til fysisk udfoldelse
At skoleboden tilbyder et godt og sundt supplement til madpakken

Søndergades Skole søger at indgå i et aktivt samspil med et samfund i konstant udvikling og forandring

Det betyder:
At vi inddrager og samarbejder med lokalsamfundet herunder erhvervs- og foreningslivet
At IT prioriteres højt og er bredt tilgængelig
At det er vigtigt, at der foregår aktiviteter udenfor skolens område
At vi samarbejder med andre skoler og institutioner nationalt såvel som internationalt